Løngennemsigtighed – kom i gang inden loven træder i kraft i 2027
EU vedtog i april 2023 det såkaldte løngennemsigtighedsdirektiv, som skal sikre større åbenhed om løn og de kriterier, der ligger til grund for lønfastsættelse. Direktivet stiller krav om tydelig dokumentation, kønsneutralitet og klare, objektive principper for, hvordan løn fastsættes og udvikles i virksomheden.
Det nye EU-direktiv er et minimumsdirektiv og skal senest implementeres i dansk lovgivning den 1. januar 2027. Det betyder, at Danmark kan vælge at stille yderligere krav ud over de fælleseuropæiske. Derfor anbefaler vi, at virksomheder allerede nu begynder forberedelserne og sikrer sig et solidt udgangspunkt i god tid. Hovedformålet med direktivet er at sikre reel kønsneutralitet i lønfastsættelse og karriereudvikling og dermed modvirke løndiskrimination. Kravene gælder både offentlige og private virksomheder, og alle organisationer bør derfor allerede nu forholde sig aktivt til, hvordan de bliver klar til de nye regler.
Et væsentligt første skridt er at skabe overblik over medarbejdere, jobtitler og lønniveauer, så virksomheden kan opbygge en intern lønstruktur. Det giver både bedre dokumentation, tydeligere forventningsafstemning og et stærkere fundament for at leve op til de kommende krav.
På baggrund af de nye krav har vi udviklet en målrettet "Kom i gang" pakke, der hjælper jer med at forstå reglerne, skabe overblik og få sat struktur på arbejdet med løngennemsigtighed – uanset hvor langt I er i processen.
Lad os tage en snak
Bestil "Kom i gang" pakken

Er du interesseret i vores "Kom i gang" pakke? Udfyld formularen til højre og bestil pakken nu – så kontakter vi jer.