Vigtig info
Forældre til tvillinger født efter d. 1. maj 2024 får ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge
D. 20. marts vedtog et enigt Folketing, at tvillingeforældre skal have ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. De nye regler gælder for forældre til tvillinger født efter d. 1. maj 2024.
De nye regler er, ligesom de eksisterende regler for fordeling af barselsorlov, lavet sådan, at der sker en lige deling mellem forældrene. Det vil sige at forældrene hver tildeles 13 ugers ekstra orlov, som skal være afholdt inden for et år. De ekstra 13 uger er øremærket hver forælder og kan således ikke overføres mellem forældrene. Forældrene vil dog kunne dele den ekstra orlov med en social forælder.
De nye regler vil fremover gælde for alle forældre, der får et eller flere børn ved samme fødsel. Dermed kommer de nye regler til at erstatte de gældende regler for trillingeforældre
Formålet med de nye regler er, at forældrene får mulighed for at holde mere fælles barsel, da det kan være voldsomt for den ene forælder at være alene med to børn, når den anden forælder vender tilbage til arbejdet få uger efter fødslen.
Læs mere om de nye regler for tvillingeforældre her.